Den ene prik øverst til venstre repræsenterer A; de to øverste prikker repræsenterer C, og de fire prikker repræsenterer 7. En person, der mestrer Braille-alfabetet, kan tyde ethvert skrift i verden uden at se det. Dette er ikke kun vigtigt ud fra et læsefærdighedsperspektiv, men også kritisk, når blinde skal finde vej i det offentlige rum; det er også afgørende for emballage, især for meget kritiske produkter som f.eks. lægemidler. For eksempel kræver nutidens EU-regler, at disse 64 forskellige tegn skal være yderligere markeret på emballagen. Men hvordan opstod denne innovative opfindelse?
Kogt ned til seks prikker
I en alder af seks år krydsede navnebroren til de verdensberømte karakterer, Louis Braille, veje med en militærkaptajn i Paris. Der blev den blinde dreng introduceret til "natlig skrifttype" - et system til læsning bestående af taktile karakterer. Ved hjælp af tolv prikker arrangeret i to rækker blev kommandoer overført til tropperne i mørke. Til længere tekster viste dette system sig imidlertid for kompliceret. Braille reducerede antallet af prikker til så lidt som seks og opfandt derved nutidens Braille, der gør det muligt at oversætte tegn, matematiske ligninger og endda noder til dette taktile sprog.
Det erklærede mål for EU er at fjerne hverdagsbarrierer for blinde og svagsynede. Ud over vejskilte for synshandicappede på offentlige steder såsom myndigheder eller offentlig transport, foreskriver direktiv 2004/3/27 EF, der har været i kraft siden 2007, at lægemidlets navn skal være angivet i blindeskrift på lægemidlers ydre emballage. . Direktivet udelukker kun mikrobokse på ikke mere end 20 ml og/eller 20 g, medicin produceret i mindre end 7.000 enheder om året, registrerede naturlæger og medicin udelukkende administreret af sundhedspersonale. Efter anmodning skal medicinalvirksomheder også levere indlægssedler i andre formater til synshandicappede patienter. Som den mest almindeligt anvendte standard på verdensplan er skriftstørrelsen (punkt) her "Marburg Medium".
Wlidt ekstra indsats
Det er klart, at meningsfulde punktskriftsetiketter også har konsekvenser for arbejdskraft og omkostninger. På den ene side skal printere vide, at ikke alle sprog har de samme pointer. Punktkombinationerne for %, / og punktum er forskellige i Spanien, Italien, Tyskland og Storbritannien. På den anden side skal printere tage højde for specifikke prikdiametre, forskydninger og linjeafstand ved indtrykning eller udskrivning for at sikre, at punktskriftspunkter er nemme at røre ved. Designere her skal dog også altid finde den rette balance mellem funktion og udseende. Forhøjede overflader må jo ikke unødigt forstyrre læsbarheden og udseendet for ikke-synshæmmede personer.
Det er ikke et simpelt problem at anvende punktskrift på emballage. For der er forskellige krav til prægningen af punktskriftet: For den bedste optiske effekt bør prægningen af punktskriften være svag, så papmaterialet ikke rives i stykker. Jo højere grad af prægning, desto større er risikoen for, at papomslaget rives i stykker. For blinde er der på den anden side en minimumshøjde på punktskriftspunkter nødvendig, så de nemt kan mærke teksten med fingrene. Derfor repræsenterer det altid at påføre prægede prikker på emballagen en balancegang mellem tiltalende billeder og god læsbarhed for blinde.
Digital print gør påføring lettere
Indtil for få år siden var der stadig påtrykt blindskrift, hvortil der skulle fremstilles et tilsvarende trykværktøj. Derefter blev silketryk introduceret - takket være denne indledende udvikling havde industrien kun brug for en serigrafitrykt stencil. Men den virkelige revolution kommer kun med digital print. Nu er punktskriftspunkter kun et spørgsmål om blækstråleudskrivning og lak.
Dette er dog ikke let: Forudsætningerne omfatter gode dyseflowhastigheder og ideelle tørreegenskaber samt højhastighedsudskrivning. Udover dette skal blækstråler opfylde minimumsstørrelseskrav, have god vedhæftning og være fri for dug. Derfor kræver udvalget af trykfarver/lak en stor erfaring, som efterhånden er erhvervet af mange virksomheder i branchen.
Der er lejlighedsvis opfordringer til at fjerne den obligatoriske anvendelse af punktskrift på udvalgt emballage. Nogle siger, at disse omkostninger kan spares med elektroniske tags, og argumenterer for, at det også giver brugere, der hverken kan bogstaver eller punktskrift, såsom ældre mennesker, der har været synshandicappede i årevis, mulighed for at få den information, de ønsker.
Ende
Indtil videre har Braille-emballage stadig mange problemer, der venter på, at vi løser det, vi vil gøre vores bedste for at lave bedre Braille-emballage til de mennesker, der har brug for det.Tak fordi du læste med!
Indlægstid: 10-jun-2022